En lejet Transporter, 2 voksne og et barn samt en større dynge ejendele. Beslutningen var truffet og vi var af sted. Vi havde opsagt vore jobs og fremlejet vores lejlighed med henblik på salg. Vi var fast besluttede.. Vi flyttede til Anholt.
Flytte til Anholt.. efter sigende det mest isolerede sted i Danmark. Vi havde talt meget om det – fordele og ulemper, men vi kunne ikke overtrumfe muligheden for at lade vores datter vokse op i lyng, sand og marehalm, med sår på knæene i naboens pæretræ.. Ole Lund Kirkegaard og Morten Korch samfundet, hvor du forventer at se Poul Reichhardt hånd i hånd med lille Virgil. De stråtækte huse og præstens plankeværk oversået med beskeder og opslag. Et fabelagtigt sam-fund..
Efter at være flyttet ind i Giselas stråtækte idyl begyndte hverdagen så småt i vores nye tilværelse. Det fabelagtige sam-fund viste sig hurtigt at være et ganske normalt samfund på godt og ondt. Det blev dagligdag at bo tæt på strand og ør-ken. Det blev dagligdag, ikke at skulle være nervøs for at sende børnene alene i Brugsen eller på besøg hos kammerater. Det blev dagligdag at bo på Anholt..
Anholt.. Samfundet, Anholt er som alle andre samfund. Et fællesskab af individer, som har organiseret sig således, at de i et eller andet omfang deler institutioner, kultur og normer. På Anholt er der et rigt foreningsliv og der bruges megen energi på at dyrke øens institutioner, hvilket indimellem giver anledning til gnidninger imellem de fastboende. Altså et samfund som alle andre. At der er forskel på, at komme til øen som sommergæst og bo der fast er åbenlyst. Det ringe antal fastboende skal varetage alle de hverv, der kræves for at få et samfund til at fungere. En del har flere stillinger og flere hatte på. Det kræver en rum tid og tungen lige i munden, at finde ud af hvordan tingene hænger sammen og hvem der er hvem (og hvornår). Der er dog en sammenhæng i det hele og Anholt klarer sig, godt endda..
Midt i Kattegat med en deling af Tordenskjolds soldater..
Anholt har hvad den skal have, hverken mere eller mindre. En velfungerende integreret skole- og børnehave, der på fine-ste vis varetager pasning af øens unger og på den måde baner vejen for varetagelse af alle andre hverv på øen. Ungerne bliver udstyret med en 9-klasses afgangseksamen, hvorefter de smides på færgen, væk fra øen. Børnene flytter slet og ret hjemmefra i en alder af ca. 16 år..
Dette faktum, at Anholt stadig har sin skole, ser jeg som en altafgørende faktor for øens eksistens. Havde Anholt ikke sin skole ville øen være lukket fra august til påske.
Skal man bo på Anholt er det nødvendigt med omstillingsparathed og åben pande.. De er en smule sære herovre, med rå saltet fisk på tørresnoren og omtrent 1000 forskellige kager til fastelavn, men er man parat til det, finder man også en imødekommenhed uden lige. Den lokale tømrer lod sig overtale til at tage en voksenlærling og jeg er nu den lykkelige indehaver af 5 børn, en lækker kæreste, et hus, eget firma, hund og lærling.
Den dag i september, hvor vores lejede transporter blev sejlet til øen, var det ud fra devisen ”hellere fortryde noget du har gjort end noget du ikke har gjort..”
Vi har ikke fortrudt..
Jakob Kjærgaard, En tilflytter