Af Nina Nørgaard Sørensen
Indtil jeg var 15 år havde jeg kun boet og gået i skole på Anholt. Det møder jeg i skrivende stund stadig folk der finder forunderligt eller måske direkte utænkeligt, og det er da også sandt at sige noget unikt. Situationen bliver heller ikke ligefrem mere begribelig, når jeg efterfølgende afslører, at jeg fra 5-6. klasse til og med 9. derudover var den eneste i min klasse og en af de ældste på skolen. Det kunne mildt sagt have sat en hæmmende og måske lidt trist drejning på arbejdsmetoder som klasseudfugter og gruppe-arbejde, hvis ikke jeg var så heldig, at undervisningen på Anholt Skole var lige så unik som klasse-fordelingen.
Til daglig havde jeg undervisning sammen med klassen under mig, hvor de var så privilegerede at være 5-6 stykker. Vi havde samme emner, bare på forskellige niveauer, hvilket måske lyder besværligt, men det fungerede rigtig godt for mig og niveau-forskellen kunne sjældent mærkes.
I 7. klasse havde jeg tysk og fysik alene, hvilket ikke var specielt muntert, og derfor var det også en stor hjælp at være lidt flere, når man kom i de ældste klasser. Med få (eller kun mig) i klassen har der i min skoletid generelt været meget fokus på eleverne, deres fremgang og udvikling; man kunne ikke gemme sig, hvis man ikke havde lavet lektier og det var virkelig nødvendigt at deltage, hvis undervisningen overhovedet skulle blive til noget. Al den opmærksomhed fra lærerne har givet mig tillid til at spørge, hvis jeg var i tvivl og derudover en god bund af selvdisciplin og indlevelse som har været god at have i min videreuddannelse.
Skolegang på Anholt har ikke kun været intens undervisning, men det har også haft stor indflydelse på min personlighedsudvikling. Til tider havde 4. til 9. klasse f.eks. engelsk sammen hvor jeg som 9. klasse har samarbejdet med de yngre elever, og det har altid været mit indtryk, at vi alle fik noget ud af det. Det har været enormt givende at være en del af deres indlæring og se dem bruge mine råd og kommentarer samtidig med, at man selv blev sat lidt på prøve som „lærer“. Jeg har måske været lidt et forbillede; hvilket har krævet tålmodighed og ansvar fra en meget ung alder.
Der er i det hele taget blevet knyttet meget tætte bånd blandt lærere og elever, fordi man har været „tvunget“ til at fungere sammen; hvilket også har lært mig at være fleksibel, når man har med andre mennesker at gøre. Det bedste ved at gå på en ø-skole er sammenholdet og tolerancen, som eksisterer i en grad jeg endnu ikke er stødt på siden. Jeg pudser muligvis glorien lidt meget, men det er virkelig en situation man kun kommer igennem ved godt samarbejde og høj arbejdsmoral. Ahhh…. Hvor er det rart at have med i rygsækken!
Om Nina – efter Anholt Skole
Historien er skrevet, da jeg var 16 år gammel.
Jeg fik min folkeskole afgangseksamen fra Anholt Skole i juni 2003. Blev Master of Science in Public Health fra London School of Hygiene and Tropical Medicine 2011 og er i jeg er i 2015 i gang med min Ph.D. på DTU Fødevareinstituttet.