Historier og billeder fra hverdagen på Anholt
Mærsk’s mand har hjemmearbejdsplads på Anholt

Mærsk’s mand har hjemmearbejdsplads på Anholt

Kontorarbejdende Mærsk ansat - på AnholtKan man have titel af kommunikationschef i en Mærsk-afdeling og samtidig skrive EU-dokumentarbøger og bo på Anholt? Svaret er ja. Men det kræver en fleksibel direktør, indtil flere internetforbindelser, og viljen til at gøre dét, man drømmer om.

Min præsentation af Anholt

Lad mig allerførst præsentere mit Anholt. Hvor andre småøer ofte minder om hinanden, gør alene isolationen Anholt helt fantastisk. Kilometervis af uberørt sand. Miler, hvor kun måger regerer. Udover netop mågerne er der pt. ingen kendte tricktyve. Børn slipper man løs på en måde, der andre steder ville blive fordømt som omsorgssvigt. Deres spisevaner ændrer sig: ”Far, ikke jomfruhummere nu igen?!” Over det hele kredser ryler, strandskader, storke og havørne.

Festede på Anholt

Selv er jeg født ”vap”. Jeg voksede op nær Grenå og kom oprindelig til Anholt for at formidabel-feste til tonerne af Gnags og TV2. Så lærte jeg at windsurfe. Siden drog jeg udenlands i op mod to årtier, hvor jeg bl.a. surfede ved Hookipa (Hawaii) og Waddell (Californien). Nok er Anholts kulingbølger meget mindre, men af en eller anden grund er det præcis lige så fedt.

Sommerhus og skolebørn

I 2008 fik min kone og jeg chancen for at købe et af de mere øde huse i Vesterlandet. Vi nåede ikke at se hinanden i øjnene. Vi slog til i kor, hvorefter vi i flere omgange har boet herovre, undertiden desværre, af arbejdsgrunde, hver for sig.

Hjemmearbejdsplads på Anholt og ansat i MærskSkolen er formidabel. Vores børn på nu 7, 10 og 14 har også gået på privatskole i Bruxelles og Ny Holte Skole. De andre skoler er ikke dårlige, tværtimod, men vi tror, vores børn i deres tid på Anholt har lært relativt mere, fordi klassekvotienten er så lav. Skolen går til og med 9., og op til sommerferien var der 8 børn i 0.-5. Naturligvis har denne skole sine problemer som alle andre, men trivsel og læring har været kodeordene for vores børn.

Hjemmearbejdsplads på Anholt

Med fra fastlandet kan jeg pt. tage mit deltidsjob i Mærsk-underafdelingen MCI, der globalt omsætter for ca. 6,5 mia. kr. om året. Jeg har hjemmearbejdsplads på Anholt og drager til hovedkontoret i gennemsnit to-tre dage hver anden uge. Jobbet ville ikke være muligt uden en fleksibel Mærsk-direktør, der personligt holder af Anholt, og som naturligvis får fuld valuta igen. Det er Mærsk det her, ikke nogen gi’-væk-butik.

Altafgørende er også den sikre og gode færgeforbindelse og Norddjurs Kommune, der gerne rækker hånden ud og sågar leverer lidt underholdning i ny og næ. Rejsen er gratis for fastboende med folkeregisteradresse på Anholt, dvs. i praksis folk der betaler skat i kommunen.

Personligt får jeg derudover pt. en uvurderlig hjælp fra ”Brugs”-Anja der passer, ja rent ud snotforkæler, mine børn i mit fravær. Både i Mærsk og på Anholt er man, hvad man bidrager med og deler med andre. Derfor bør netop Anja og ”Brugs”-Karen nævnes. De er Coops bedste bud på ansatte, der, undertiden tålmodigt, udviser omsorg for alle kunder på en oprigtig måde.

Dagligdagen på Anholt

Folk går op i deres ø. Præsten har kunder i kirken (ikke kun de just døde), og foreningslivet trives. Sat på spidsen er der vel én forening per anholter, og det glødende engagement giver undertiden lidt kiv. Det er der ikke mødepligt til. Her er Anholt ikke anderledes end resten af landet.

Hver dag kl. 7.45 cykler jeg altid med min 7-årige datter 2 km til skole. Det er lidt en overdrivelse at sammenligne med den nøjagtig samtidige pendlertrafik på de københavnske indfaldsveje. Min datter og jeg møder i gennemsnit cirka én bil på disse skoleture – én om ugen. De køer, vi ser, er ikke af metal. Det er Liselottes skotske højlændere. Vi lever så tæt på naturen, at min datter har gennemskuet meteorologerne og deres fejl: ”Jeg så godt, de sagde på tv i går, at det skulle regne, men hvorfor tror de, at de skal bestemme det?”

Test ø-livet før du flytter

Hvis man drømmer om at flytte til Anholt, bør man teste ø-livet med mulighed for tilbagetog. Trods den gode skole har børn ikke altid nemt ved overgangen. Man skal prøve dagligdagen, komme om foråret eller efteråret i helst op til to måneder, og være åben og realistisk. For os gælder, at ”lad blot andre beholde storbyerne, hvis jeg kan få mit ’udkants-Danmark’ i fred.”

(Quiz: Vind en bog ved at være den første, der fortæller mig dette citats oprindelse!)

Anholt er ikke noget for alle. Det er ikke kun sommer, sol og fest på havnen. Det er også slagregn og mørketid, hvor man tænder op i brændeovnen og taler med børnene om trolde og sagn.

I sidste ende skal man huske, at de drilske fremtidsdrømme, man måske nøler væk i nu og skynding, sidenhen kan vende tilbage som slunkne mareridt, sagte pivende ”hvorfor prøvede du det ikke af, mens tid var?” Den slags gør enhver op med sig selv… 😉

 

Erik Høgh-Sørensen er tidl. EU-journalist og har udgivet ”Mod vinden. Danmarks plads i Europa”.

 

 

 

 

Del på Facebook

og vær med til at sprede vores historier