Jeg skulle være her i 3 måneder
Den 22. januar 2010 skulle jeg lige til Berlin, inden jeg skulle til Anholt og lave tag på kroen i begyndelsen af februar. Efter en uges tid blaffede jeg hjem fra Berlin til Aarhus (en meget lang tur) for at hente min bil og mit væktøj. Jeg havde forinden sagt min lejlighed op i Aarhus C, så jeg overnattede i min bil på havnen i Aarhus. Bare for at få lidt byliv in under huden, inden jeg forlod det for de næste 3 måneder.
De næste 3 måneder gik overraskende hurtigt, pludselig var det tid til at gøre noget andet. Jeg havde egentlig en plan om, at jeg skulle gå på valsen som tømrer, men jeg kunne ikke find u
d af at tage afsted fra Anholt.
Blev hængende på Anholt og fandt noget at lave
Der var et eller andet, der tiltalte mig ved den her bunke sand midt i Kattegat. (Den har nu altid tiltalt mig meget, lige siden jeg var der for første gang, da min far købte kroen).
Jeg besluttede mig for at blive hængende, og skulle finde på noget at lave. Det var ikke noget problem, der var faktisk rigtig meget at lave, og der var jo masser af tid, for jeg skulle ikke lige på café, i biografen eller til fest hver weekend og have tømmermænd det meste af den nye uge.
Men det gik kun op i arbejde, det første år jeg var på øen, det var også lidt tomt, men det var nu ikke altid så skidt. Der er blevet tænkt mange tanker om stort og småt, når man gik og slog den ene terrasse sammen efter den anden. Her er plads, midt i vandet, du kan gå en hel dag uden at møde, se eller snakke med nogen.
Men der er altid nogen, hvis du trænger til at snakke med nogen.
En lille familie
Efter det første år gik tingene pludselig meget hurtigt. Nu er der ikke kun mig og mit arbejde i mit liv, – nu er der en lille familie, et lille gammelt hus og meget at se til med alt det.
Tanken slår mig altid, det er ikke noget dårligt sted for børn eller voksne, hvis man ellers kan lide stilhed, og det at du har mulighed for at komme fra øen om dagen (for det meste).
Tæt på folk i hverdagen.
Det kan godt være hårdt at være så tæt på folk og så få, for du skal forholde dig til de ting, der sker omkring dig på alle måder. De mindste ting kan blive meget store, men jeg tror ikke altid, at det er en dårlig ting.
Det holder dig fast i, at vi er her sammen.
Laurits Møbjerg.